Dagbog

 

17.02.2008

 

Lucy var på sin anden udstilling. Denne gang indendørs, hun var lidt utryk ved det glatte gulv og borede neglene i. Oven i det var hun i løbetid, så det hele var en lidt voldsom oplevelse for hende. Men hun tog det rigtig fint, og vi kom der fra med et godt resultat. Selvom vi kun var der i nogle få timer, så var hun dødtræt da hun blev læsset i bilen igen. Det var mange indtryk at skulle fordøje på én gang.

 

....

 

18.05.2007

 

Endnu en tur til dyrlægen, så hun kunne få sin revaccination. Kattene var også med, det skulle have deres program vet mod lopper. Det gik altsammen rigtig fint, hun er ikke spor utryk ved at komme derover.

 

04.05.2007

 

Vi er jo så heldige at bo tæt ved vandet, så i dag kørte Trine og jeg en tur til stranden med Kiara og Lucy. Kiara er en rigtig vand hund og springer lystigt rundt i det. Lucy synes det var lidt farligt, og turde ikke gå i. Jeg bar hende ud et par gange, men hun er ikke vild med det, måske hun lige skal se det lidt an.

 

20.04.2007

Første besøg hos Dr. Dyr. Vi kørte hjemmefra i god tid, det skulle gerne være en god oplevelse. Vi gik en kort tur i snor på klinikkens græsplæne. Så kom endnu en hund, Pelle, som vi kunne følges ind med. Inde i venteværelset sad endnu en hund, Bjørn. Så det var faktisk rigtig sjovt at komme til dyrlæge og hilse på nogen andre hunde. Både Pelle og Bjørn skulle ind inden Lucy, så det var lidt kedeligt at sidde alene tilbage og vente, så er det heldigt at der var nogle guffere.

Inde hos dyrlægen gik det rigtig fint, hun opførte sig pænt, og fik sin første vaccine, det var barnemad :o)

Hun blev også vejet, 14,85 kg -stor pige.

16.04.2007

Jeg hentede Lucy igen. Hold da fast hvor havde hun været savnet. Hun havde haft en rigtig hyggelig weekend med Laudrup, og Henning sagde at hun havde opført sig pænt.

Hun var godt nok træt, og sov hele vejen hjem i bilen og resten af aftenen.

12.04.2007

Lars og jeg skulle på weekendtur til London med mit arbejde. Vi havde aftalt med Henning at han kunne se efter Lucy imens, så hun ikke skulle et nyt og fremmed sted hen efter så kort tid. Så kunne hun også tumle med Laudrup al den tid -lækkert.

10.04.2007

Igen i dag stod den på mark arbejde. I dag var Kiara med og lege, det var bare sagen, Lucy er simpelthen så glad for hende.

09.04.2007

Vi skulle have lavet fold til ponyerne. Lucy var med til hele, hun er simpelthen sådan en dygtig pige. Hun kan sagtens løbe rundt uden snor uden at stikke af, det er bare så lækkert.

Vi var ude og besøge nogle af vores venner der har en Berner Sennentæve. Det gik bare så fint, Lucy synes Kiara var herlig. Fulgte hende og gjorde alt hvad hun gjorde. Kiara er heldigvis meget tålmodig og finder sig i meget.

26+27.03.2007

Jeg holdte fri og var hjemme sammen med hende. Hun blev hurtig glad for at færdes i haven, så der brugte vi meget tid. Hun fandt også hurtigt ud af hvad de katte er for nogen. De var jo ligeså rædde for hende som hun for dem. Men de fik set hinanden ad og accepterede situationen.

25.03.2007

Så kom den store dag. Vi skulle hente vores første fælles hund, og vores første Grosser. Tidligt om morgenen tog i atter turen til Ovtrup. Lucy var lidt forsigtig i bilen, vidste tydeligvis ikke rigtig om hun brød sig om situationen, men hun tog det rigtig pænt, så længe hun fik lov at sidde på skødet og få lidt trykhed.

Vel ankommet til hendes nye hjem gik vi en tur om i haven for at se om hun ville besørge, inden hun skulle ind og undersøge huset og møde Eigil og Ivan. De var godt nok nogle sære væsner. Så vil hun hellere ligge på gulvet og putte med sin  nye mor.

23.03.2007

Vi var nede ved Henning og Henriette og kigge hvalpe. Der var 2 stk. tilbage, da mit store ønske var en tæve faldt valget meget naturligt på Lucy.  Vi fik ordnet diverse papirer og aftalt afhentning om søndagen.

 

 

Line Laugesen © 2008 • Stutteri Gyldenlunden