|
2009:
28.12.2009
Jeg havde kort
før jul igen et uheld med mine knæ, denne gang venstre, så jeg måtte have en
tur med ambulancen. Først i det nye år får jeg dommen om det også kræver en
operation. Bortset fra det så havde vi en rigtig hyggelig jul, Casper har
både til fødselsdag og jul fået mange ting til hestene, så når jeg engang er
kampklar igen, så skal vi for alvor have taget fat på ridningen.
Rigtig godt nytår til jer alle,
og på gensyn i 2010
|
|
17.12.2009
|
Jeg skal love for at vi
har fået sne i store mængder her, så det blev til en hjemmedag fra arbejde.
Ponyerne synes det var sjovt, men ville nu gerne ind og tø op igen efter
nogle timer :o) |
13.12.2009
Der gik desværre ikke mange dage
inden Strauss havde opdaget at mor var hjemme på matriklen også, hvilket betød
at han ikke længere synes drengenes selskab var godt nok. Så Estienne er i dag
flyttet på engen til Makalu og Lyne og der er atter ro i begge lejre.
06.12.2009
Casper og jeg har i dag
redet juleoptog i Skovby ved Galten sammen med område Midtjylland, en rigtig
hyggelig dag hvor mange var mødt op. Udklædningen og stemningen var helt i
top. Casper havde fået lov til at låne Faniska at ride på og fik desuden en
køretur i Tina Nielsen sulky, tusind tak, begge dele har virkelig gjort
stort indtryk og bliver snakket meget om.
Og så vil jeg gerne ønske alle en
rigtig glædelig jul, samt et lykkebringende nytår. Tak for året der er gået
og på gensyn! |
|
|
|
05.12.2009
Jeg har holdt store flyttedag i
dag og hentet alle hopperne og Frodo hjem fra engen, og så er Makalu og Lyne
kørt derned, de har begge lidt rigeligt på sidebenene så de skal nok kunne klare
en vinter dernede. Det var planen at Elgreco skulle have været med dernede, men
pga. af hovbylden så får hun stadig vasket hoven dagligt for at sikre der ikke
kommer infektioner igen, der er jo gravet temmelig dybt i den i forsøget på at
finde hovbylden. Hun er i øvrigt blevet rengående igen, og får ikke hverken
penicillin eller smertestillende længere, så selvom bylden aldrig blev fundet så
er den tilsyneladende bekæmpet. Det passede hende også rigtig godt at blive
genforenet med Mentha, de to har et helt særligt bånd.
24.11.2009
Efter et besøg af smeden i går og
endnu et dyrlægebesøg i dag er hovbylden stadig ikke fundet. Det sker ifølge min
dyrlæge ca. 2 gange ud af 10 at man ikke kan finde den. Han synes dog at hun gik
så relativt godt at den måske kan slås ihjel med penicillin, så det er det vi
prøver nu samtidig får hun selvfølgelig stadig smertestillende, og fodbade 2
gange dagligt. Hun er faktisk ved godt mod og forkæles selvfølgelig med varm
mash og masser af gulerødder.
21.11.2009
Måtte have vagtdyrlægen på besøg i
dag, da Elgreco ikke ville støtte på det højre forben. Dyrlægen mente bestemt at
det må være en hovbyld, han kunne dog ikke helt lokalisere den, så det håber jeg
smeden kan. Nu får hun noget smertestillende og penicillin, så hun er dækket ind
indtil starten af næste uge. Så må jeg have fat i smeden mandag, håber han kan
presse hende ind en af de første dage i ugen...
04.11.2009
Jeg har oprettet en salgsliste i
håb om at finde nogle gode hjem til de af mine ponyer som jeg ikke kan beholde.
31.10.2009
|
Floyd og Strauss er i dag
lukket ud sammen med Argo og Étoile. Efter at have stået ved siden af
hinanden i bokse i nat og der haft en chance for at se hinanden an, uden de
"store" lagde op til noget synes jeg godt jeg turde tage chancen og lukke
dem sammen. Først de to små ud sammen med Argo. Argo havde jeg tov på, men
han var så sød og stille og rolig så han blev hurtig sluppet. Et par
løbeture frem og tilbage, så var der ro. Så hentede jeg Étoile ud og det gik
på samme måde. Efter kun 10 min. stod de sådan her. Virkelig dejligt at det
forløb så nemt. De er nogle rigtig søde drenge, Argo og Étoile. |
26.10.2009
De hopper som har gået ved hingst
er i dag blevet drægtighedsundersøgt, og jeg venter 4 føl til næste år. Kun
Elgreco var igen tom, men det troede jeg egentlig også. Der er allerede en
bedækningsaftale for næste år på plads med hende, ude ved Skovvangens Nick,
håber han kan få hende igang igen.
Føllene er taget fra deres mødre,
de piver lidt ovre i stalden, men har heldigvis hinanden og ved jo af erfaring
at det hurtigt går over. Også de store drenge, Argo og Etoile er hentet hjem fra
deres sommergræs.
20.10.2009
Rikke har sent mig disse billeder
af Magdalena som deres fotograf tog til jubilæet - Tusind tak for det!
16.10.2009
Der sker ikke så meget på denne
tid af året, vi er så småt ved at gøre os klar til vinter. Forberedelserne til
fravænningen af føllene er i gang, det om alt går efter planen blive i næste
weekend. De er på daværende tidspunkt begge blevet 5 mdr. og er efter min
vurdering gamle nok til at undvære deres mødre. Floyd er en kraftig dreng der
efterhånden tærer hårdt på Flicker og Estienne er forhåbentlig ifol igen, så
derfor har jeg valgt at tage dem fra allerede som 5 mdr. Det skal nok gå de får
Elgreco som reservemor det plejer hun at være perfekt til :o)
Siden jeg sidst har skrevet har vi
afholdt medlemsmøde i område midtjylland. Vi startede dagen med et
stutteribesøg hos Søren og Gerda, Stutteri Skovvangen, hvor vi så alle deres
dejlige ponyer og fik skøn æblekage. Herefter kørte vi til Stald Ladelund hvor
nogle af deres piger viste hvad de kan med deres heste og ponyer. Her grillede
vi og afholdte vores møde. Der blev snakket og diskuteret mange emner og mange
gode forslag kom på bordet. Susanne tager endnu en omgang som kontaktperson,
hvilket vi alle er meget glade for!
14.09.2009
Jeg havde i sidste uge nogle
fantastiske dage på Stutteri Nørvang. Rikke hentede onsdag eftermiddag mig,
Magdalena og Trines Trischa. Jeg havde lovet at komme og hjælpe lidt med
forberedelserne. Og med så mange ponyer som lige skulle hentes hjem fra engen og
shines lidt op så var der masser at se til. Men vi klarede det hele, Louise
Skovmose og Trine kom i løbet af fredagen og gav en hånd med. Så kom dagen
endeligt, jeg havde glædet mig til at skulle vise Magdalena for de skotske
dommere, men selvfølgelig også til at vise nogle af "mine" gamle ponyer fra min
tid som ponypige hos Inge. Første pony jeg skulle mønstre var Rusticana af
Nørvang. Hun er nu 28 år gammel, men trives stadig i bedste velgående. Det er
vist ingen hemmelighed at det vækkede mange følelser hos mig at være i ringen
med hende. Hun var min pony alle årene på Nørvang, det var med hende jeg vandt
min første rosette - endda en rød, og det var på hende jeg lærte ridningens svære
kunst. Var det ikke for hende er det ikke sikkert at jeg i dag stadig har de små
sorte størrelser gående på mine egne marker. Da Anna Aaby så yderligere havde
skænket hende en ærespræmie, ja så kunne jeg ikke længere holde tårerne tilbage,
den pony betyder bare alt!
Jeg havde jo selv valgt at udstille
Magdalena, da jeg synes det kunne være sjovt at få en pony med mit navn bedømt
af de skotske dommere. Magdalena opførte sig pænt og eksemplarisk og resultatet
var helt fantastisk. Hun blev oprangeret på fløjen ud af 8 hopper i 3 års
holdet. Endvidere vandt hun konkurrencen om bedste ungdyr. I konkurrencen om
bedste hoppe var hun ude i ommønstring mod Vihrsgårdens Maclady, her måtte vi
dog se os slået. Hun sluttede alligevel dagen af med at blive nr. 3 af samtlige
fremviste ponyer - det var helt fantastisk! Jeg har altid vist at hun er en
lille perle
Det var en dag hvor mange gamle
minder blev vækket og hvor der blev sendt mange tanker op til Inge som jeg
personligt skylder alt for at jeg med mit afkom stod hvor jeg gjorde i dag. Jeg
håber hun med stolthed kan kigge ned og se hendes hårde arbejde blive ført
videre, dels hos mig, dels hos Rikke og dels hos alle andre som ejer ét eller
flere af hendes skønne dyr.
Jeg var selv i ringen i stort set
alle hold og har derfor ikke set ret meget fra sidelinien, men stemningen var
efter hvad jeg kunne fornemme helt i top. Jeg havde en skøn dag og det var
absolut mit indtryk af alle havde det sådan. Tak til Nørvang for et super
arrangement - det må I gerne gøre igen!
Når tiden er til det vil jeg få
lavet et galleri med mange flere billeder fra dagen.
http://norvang50.gyldenlunden.dk
30.08.2009
I går var
Stutteri Porsgaard og jeg til det første Føl- og Plageskue i Vestbirk. Jeg
havde valgt at Floyd skulle have sin debut i showringen og Porsgaards
Trischa skulle med for at se om hun kunne følge op på succesen fra i
foråret. Begge ponyer klarede særdeles flot. Floyd stod fløj i holdet for
standart hingsteføllene, og vandt senere kampen om skuets bedste hingsteføl.
Han endte faktisk som den bedste hingst til Føl- og plageskuet, så jeg er
rigtig stolt af den lille dreng. Dejligt at blive bekræftet i at man ikke
har set helt galt når man selv har vurderet ham hjemme på marken!
Porsgaards
Trischa gjorde det igen rigtig flot, nr. 2 i et stort hold standart 2-års
hopper med 43p. Stort tillykke til Trine med hendes dejlige hoppe, som jeg
igen havde fornøjelsen af at fremvise.
Floyds
beskrivelse og karakterer kan ses under Resultater
Floyd blev på
dagen besigtiget og chippet, så er det formelle klaret. |
Venter spændt på dommen |
I dag har Strauss og Estienne
været et smut i Hedensted hvor der blev afholdt pintokåring og der i den
forbindelse var en mærker på pladsen. Strauss blev besigtiget og chippet, så nu
afventer vi bare passene.
06.08.2009
Floyd er meldt til føl- og
plageskuet i Vestbirk. Jeg er selv rigtig godt tilfreds med ham og synes derfor
det kunne være sjovt at få ham bedømt allerede nu som føl. Han er en kraftig
lille fyr, og Makalu har absolut givet rigtig mange af sine kvaliteter videre,
om det så er nok, det må tiden jo vise :o)
20.07.2009
Mentha har igen i år absorberet et
foster efter Maclaren, hun blev scannet og bar tydeligt præg af at have været
drægtig indenfor den sidste uge. Øv hvor er det bare ærgerligt, men jeg har nu
opgivet. Hun blev i sidste brunst bedækket ved skønne lille Bakkehaves Jumbaldi,
så nu krydser jeg fingre for at kombination kan give et føl næste sommer.
Ravenna går stadig i stoddet hos Maclaren, og vi afventer om hun viser brunst
igen.
20.07.2009
|
Så er vi hjemme igen efter
en weekend der stod i ponyens tegn. Rikke hentede som skrevet Estienne,
Strauss og mig fredag aften, så hele lørdag og søndag gik med at kigge på og
snakke om de kære ponyer.
Estiennes kåring gik ikke helt
som forventet. Dels er hun jo kun udstillet en enkelt gang tidligere og dels
er hun førstegangs mor. I hvert fald ville hun overhovedet ingenting og var
næsten ikke til at drive rundt i ringen trods Strauss var lige i hælene på
hende -tro det eller ej, men hun er altså vant til at blive trukket med :o)
En kåring i 2.kl.a med 5x8 kan jeg vist være rigtig godt tilfreds med!
Hendes beskrivelse kan læses
under Resultater |
16.07.2009
Så er det på søndag det går løs
for Estiennes og mit vedkomne. Spændende hvad de siger til hende, hun har jo kun
været udstillet en gang tidligere og der fik vi kun en rød rosette, ingen
beskrivelse eller karakter. Hun er stadig for tyk, men jeg synes altså ikke at
man skal sætte en følhoppe på skrump. Jeg håber jo at hun igen er drægtig, og
med en velnæret Strauss ved siden så gør det ikke noget at man har lidt at tære
på...
I morgen drager Estienne, Strauss
og jeg op til Rikke, så følges vi ad begge dage, så er der noget kortere at
køre. Jeg glæder mig til en hyggelig weekend i ponyernes tegn :o)
28.06.2009
|
Strauss er et helt
specielt føl. Han har lige fra første dag været meget selvstændig og stak
ofte af fra mor. Lige nu går de hjemme i stoddet hos Makalu og det er som om
han ved at det et strengt forbudt at gå hen til Makalu og lige netop derfor
er det den aller-sjoveste leg.
Strauss ligner sin far,
Møllegårds Vivaldi, på rigtig mange punkter og Vivaldi har tilføjet rigtig
mange af de ting som jeg håbede på da jeg valgte at krydse Estienne med ham.
Vivaldi er jo desværre ikke
nogen helt ung herre længere, men jeg håber at kunne lave denne kombination
endnu engang og så måske være så heldig at få et hoppeføl -det vil være helt
fantastisk! |
26.06.2009
Denne uge har stået i
høets tegn, og det lykkedes heldigvis igen i år at få det tørt ind. Det er
altid lidt spændende med det danske sommervejr om det holder tørt som de
lover. Det gjorde det i år og det er blevet noget rigtig fint hø, så nu kan
vi klare os endnu en vinter. |
|
15.06.2009
Det er ikke fordi der sker så
meget lige for tiden. Makalu har fået endnu en hoppe til bedækning, så har han 4
hopper i hans stod i år. Estienne er meldt til kåring så træningen af hende er i
gang. Til trods for at hun malker godt og har travlt med at holde styr på hendes
søn så er hun stadig lidt for tyk, men hun er nok bare "big-boned" ;o)
26.05.2009
|
Floyd er i dag 3 uger
gammel. Han er en rigtig kraftig lille bamse. Han ser super godt ud og hvis
han forsætter sin udvikling så kan det kun blive rigtig godt. Står du
tilfældigvis og mangler en sort medium hingst så er her et bud på en
kommende avlshingst med en stamtavle helt i top! Kontakt mig gerne hvis du
skulle have interesse i at købe Floyd.
Der er rokeret lidt rund så
Flicker, Floyd og Frodo er kommet på engen og Estienne er lukket ud i
stoddet til Makalu. Så nu har jeg kun Makalu og hans damer gående herhjemme,
det er dejlig nemt. Estienne skulle egentlig først have været bedækket til
næste år, men jeg har planer om at hun skal til kåring i år, og så er det
nemmere at træne hende når hun er hjemme, så får hun bare fri næste år i
stedet for. |
22.05.2009
Jeg skal lige love for at
Estienne er kommet på noget af en opgave med at holde styr på sin søn. Han
benytter enhver lejlighed til at stikke af. Han er meget modig og kommer
straks hen og vil snakke. Hans selvstændighed stammer helt sikkert fra hans
fader :o) Estienne er en
lidt grov hoppe af den gamle type, jeg valgte derfor at krydse hende med
Vivaldi, som er en lille fin hingst med det skønneste hoved og masser af
hår, og det ser ud som om Strauss ligner sin far mest. Jeg er super tilfreds
med resultatet - havde det da bare været en hoppe...! |
|
20.05.2009
|
Endelig folede Estienne,
efter at have gået med vokspropper i 10 dage og holdt mig på konstant
nattevagt, så havde hun kl. 02.25 en let og helt ukompliceret foling. Det
blev som forventet en lille dreng. Dels er hun gået 10 dage over tid og dels
havde hun det jo med at "bedække" de andre hopper, så teorien holdt altså
stik denne gang. Han var
navngivet på forhånd uanset hvilket køn det blev, og han hedder
Gyldenlunds Strauss. Jeg har valgt at alle
Estiennes føl skal starte med S, da Elgrecos føl jo starter med E. På
den måde er det nemt at se forskel på hvem der er stammoderen fra mit
stutteri. Et par generationer tilbage kommer Estienne og Elgreco jo begge ud
af Eriska of Normandykes. Faderen til den lille fyr er Møllegårds Vivaldi,
derfor var det jo nærliggende at ham her også skulle opkaldes efter en
komponist. |
12.05.2009
Floyd vokser godt. I dag
er han en uge gammel og han er en selvsikker lille fyr der gerne stikker af
fra Flicker, så hun har nok at se til. Jeg er rigtig tilfreds med ham, han
har lige fra første dag stået helt korrekt på benene og så har han
udstråling og charme. Han bliver spændende at følge de næste par år :o)
Mentha og Ravenna er her til
formiddag rejst af sted over til Waulkmill Maclaren. Fam. Vihrs skulle også
have en hoppe derover så vi fandt ud af at følges, dermed bliver
omkostningerne på transporten jo reduceret. Allan havde Makalu med i
traileren, så han er nu lukket i stod med Elgreco og Lyne. Elgreco holdte
desværre ikke sidste år, så nu prøver vi lige en gang mere om ikke det kan
lade sig gøre.
Hvis nogen skulle have
interesse i at bruge Makalu til deres hoppe, så er der plads til at han kan
tage enkelte fremmede hopper ind. I kan se her
for mere information omkring hingsten. Kontakt gerne mig hvis du vil vide
mere, eller komme forbi og se ham. |
|
07.05.2009
Det går rigtig fint med Floyd, han
er en stærk lille fyr. I dag er han og Flicker lukket ud i flokken og det gik
helt uden problemer. Nu får de lige nogle timer ude her i formiddag så kan de
komme ind i boksen og slappe af igen. Han er rigtig dygtig til at følge Flicker,
og hun er meget bedre til at passe på ham mht. til hegn og de andre ponyer, end
hun var med Frodo. Flicker havde tydeligvis savnet de andre så det var dejligt
at det allerede kunne lade sig gøre at lukke hende ind til dem, jeg tør kun at
gøre det fordi hun rangerer højt i hierarkiet. Elgreco som er førerhoppe er
meget interesseret og går lige ved siden af dem hele tiden og holder de andre på
afstand, men jeg tror ikke at hun tager ham fra Flicker, de er selvfølgelig
under opsyn med korte mellemrum. Der kommer billeder når batteriet til kameraet
er ladet op :o)
I går blev Argo og Étoile kørt på
sommergræs, det var lige noget de synes om og kunne straks genkende stedet da de
trådte ud af traileren. Deres tidligere mark kommer dog ikke til at få ro endnu
idet Frodo og Saras 2 års hingsteplag, Porsgaards Dazzling Ruby begge er kørt
herhjem. Dyrlægen kommer i dag og kastrerer dem, og så får de lov at have
hinanden til selskab indtil de er helet og kan lukkes sammen med hopperne.
....Så er Dazz og Frodo blevet
kastreret, det gik rigtig fint med dem begge. De går nu og nyder hinandens
selskab, "Best Buddies" lige med det samme, så det kunne ikke være bedre :o)
2 stk. vallakker
05.05.2009
|
Så kom han endelig til
verden, næsten 3 uger over termin! Flicker valgte hertil aften at fole på
folden, selvfølgelig mens jeg ikke var hjemme. Lars klarede jobbet som
jordemoder til UG og folingen gik lige efter bogen. Flicker havde ikke
engang svedt. Selvom jeg havde ønsket mig en hoppe efter hende denne gang,
så er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet - en fin og kraftig hingst
efter Bakken Makalu. Den kombination skal vist prøves igen :o)
Flicker er en super mor og
hjælper ham til rette med at finde patten osv. Nu er de lukket på stald og
Flicker får et tiltrængt hvil. Barnet er allerede døbt og skal hedde
Gyldenlunds Floyd. |
17.04.2009
Hvis teorien om at hoppen kan
blive hingstet når hun bærer et hingsteføl holder stik, så er der ikke nogen
tvivl om at Estienne venter en hingst. Hun bedækker flittigt de andre hopper når
de er i brunst. I disse dage er det Elgreco der står for tur sidste uge Ravenna
og ugen forinden var det Mentha, så den kære Estienne har nok at se til. Imens
må Argo og Étoile stå på den anden side af hegnet og kigge misundeligt på -
verden er bare uretfærdig :o)
Der er stadig ingen tegn på en
nærtstående foling ved Flicker, selvom hun har termin i dag, hun er godt nok
noget blød bagi, men hun har endnu ikke sat yver, så jeg må vist væbne mig med
tålmodighed.
Lige et par billeder af smukke
Argo taget af fotograf Trine Christensen til skuet i Vestbirk
12.04.2009
I dag er det præcis et år
siden Lyne's forfærdelige foling. Hun ser skøn ud og trives på allerbedste
vis. Jeg havde aldrig turde håbe på at hun ville blive som hun er i dag, da
jeg stod midt i den mareridts foling sidste år. Hun er fuldstændig sit gamle
jeg, bevægelsen er ikke som den var inden, men hun er glad og har ikke ondt,
det er trods alt det vigtigste. I år kommer Bakkens Makalu igen her på
stutteriet og jeg har besluttet at hun skal holdes til ved ham.
Flicker har termin i disse
dage, og venter netop føl efter Makalu. Jeg har i år fået sat overvågning op
i stalden så hun har de sidste mange nætter været fuldt tæt selvom hun endnu
ikke rigtig har sat yver. |
|
05.04.2009
|
I går blev dette års skue
sæson skudt i gang med et fantastisk godt skue i Vestbirk. Jeg fuldes med
Sara og Trine fra Stutteri Porsgaard og i traileren havde vi Argo og Trines
2-års hoppe Porsgaards Trischa. Argo endte som nr. 2 i holdet med 39 points,
samme antal som fløjen. I BIS stod han som nr. 18. Han er en dreng i
voksealderen og med sine 102 cm. i stang pt. så siger det jo næsten sig selv
at han slet ikke er færdigudviklet endnu, men han opførte sig pænt hele hele
dagen og var en ren fornøjelse at have med. Jeg tror absolut stadig på ham
som min fremtidige avlshingst. Trischa tog fløjen i hendes hold og sluttede
som nr. 4 BIS. Et stort tillykke til Trine med Trischas flotte resultat! |
28.03.2009
Mentha har i formiddag været en
tur på den lokale foderstof og givet trækture til børn i anledning af deres åben
hus arrangement. Hun var en af 3 shetlandsponyer som i et par timer gav en masse
børn en lille ridetur og en god oplevelse. Det er en rigtig god og nem måde at
gøre lidt reklame for shetlandsponyen på. Det kræver jo ikke ret meget og
oplevelsen er tydeligvis rigtig stor for mange at børnene.
Marken herhjemme er ved at være
noget slidt og sommer engen ser allerede fin ud så jeg valgte at køre de unge,
Honesty, Duchess, Magdalena, Rikikki og Frodo, derned i dag. Det passede dem
rigtig fint, som billedet viser så var det med snuden i græsset, og bagdelen
rettet mod mig lige med det samme.
10.03.2009
I dag fylder Frodo 1 år, hold fast
hvor tiden bare er gået stærkt. Jeg er begyndt at glæde mig til dette års føl og
maverne på Flicker og Estienne vokser godt, og med termin i hhv. starten af
april og starten af maj, så kan føl-tiden snart komme. Desværre er Elgreco
sandsynligvis ikke i fol, jeg har i hvert fald opgivet håbet, hendes mave er
slet ikke vokset. Jeg har heldigvis lavet en aftale med Fam. Vihrs om at Makalu
kommer hertil stutteriet i bedækningssæsonen igen i år, så hun bliver bare
lukket i stod med ham igen. Han skal også bedække Lyne, som jeg er meget
spændt på om kan komme i fol efter sidste års forfærdelige foling og
komplikationerne som opstod deraf. Jeg tør ikke andet end at prøve med en
lille hingst denne gang og der er Makalu perfekt, han har jo det hele, blot
i en mindre indpakning. Og så er jeg glad for at jeg kan have hende hjemme
og dermed har mulighed følge hende. Jeg ville aldrig sende hende i byen til
bedækning når jeg ikke aner hvordan hun reagerer samt hvor besværligt
forløbet bliver. |
Frodo på hans 1 års fødselsdag |
09.03.2008
Smukke Argo-drengen, 2år |
Så er det vist på tide med
en opdatering :o) Det er nu ikke fordi der er sket ret meget på
pony-fronten. Argo er meldt til unghesteskuet i Vestbirk så vi træner så
meget som vi kan finde tid til. Jeg er heldigvis tilbage på arbejdsmarkedet
og skulle lige bruge lidt tid til at finde ind i en ny rytme. På min nye
arbejdsplads kører de med lange arbejdsdage, men det betyder jo så også at
man har nogle dage helt fri og det passer mig faktisk rigtig fint, så har
jeg tid sammen med ponyerne mens Casper er i dagpleje.
I dag har Argo for første gang
haft trense på og det gik som alt andet med ham super nemt. Selvom han
rigtig er kommet i puberteten og konstant skal prøve grænser af, så forstår
han at gøre det på en måde så man umuligt kan blive sur på ham. Han er
simpelthen sådan en dejlig dreng og temperamentet er 100% i orden. |
02.02.2009
Argo er så småt ved at
blive mere hingst at se på, det plagede look er ikke så udpræget længere, og
jeg synes faktisk at han er en rigtig pæn dreng, der hænger fint sammen
trods han nu er knap 2 år og stadig mangler at sætte sig. Han skal med til
Unghesteskuet i Vestbirk til april, dels har han rigtig godt af at komme med
i byen og dels er det et år siden han sidst er blevet bedømt. Jeg er
selvfølgelig meget spændt på hvad dommerne mener om ham, jeg håber
naturligvis på det bedste selvom jeg godt ved at han slet ikke er færdig
endnu. Jeg håber og forventer stadig at han skal blive min kommende
avlshingst, og så betyder det jo alligevel lidt om de kommer hjem med en god
bedømmelse. Mht. til
Mentha, så virker hun lidt ked efter hendes abort. Hun står meget og hænger
ved hegnet ind til hingstene. Pernille har været så sød at tilbyde hun må
komme igen, hun ved hvor meget jeg ønsker mig det føl. Ravenna skal jo
derover alligevel, så jeg har valgt at jeg vil prøve en sidste gang med
Mentha/Maclaren kombinationen. |
Flotte fyr! |
23.01.2008
Øv hvor er jeg bare hårdt ramt af
uheld lige for tiden. Mentha har i nat aborteret mit drømmeføl, hvor er jeg bare
ked og ærgerlig over det. Heldigvis virker hun frisk og afklaret med det, og det
er trods alt det vigtigste at jeg endnu har hende, men det er bare drøn
uretfærdigt. Føllet var fint og velskabt, men havde drejet hovedet så den er nok
blevet kvalt og derfor har hun kastet.
20.01.2009
Dyrlægen har været ude ved Honesty
i aften, hun havde af uvisse grunde fået en omgang spiserørsforstoppelse. Jeg
har aldrig oplevet det før, og hold fast hvor var jeg bange for at miste hende
da hun stod med spyt og snot rendende fra mund og næse. Der troede jeg næsten
at det var slut. Heldigvis kunne dyrlægen berolige mig, og han fik hende
hurtigt givet noget smertestillende og noget at slappe af på. Han kunne langsomt
men sikkert massere klumpen løs og ned i maven på hende. For en sikkerheds skyld
fik hun en slange igennem for at sikre fri passage. Jeg blev siddende ved hende
i boksen noget tid efter, hun havde brug for at blive nusset lidt om. Hun
begyndte dog relativt hurtigt at spise lidt, så nu skal ømheden og
forskrækkelsen bare lige fortage sig.
14.01.2009
Vi er alle kommet godt ind i det
nye år, og er efterhånden begyndt at se frem til foråret. Jeg går desværre,
grundet finanskrisen, hjemme pt. Jeg havde gemt noget af min barsel, den får jeg
så brugt nu mens jeg søger nye udfordringer. Forhåbentlig finder jeg noget
snart, havde jo indstillet mig på at skulle i gang med arbejde igen. Casper
passer stadig sin dagpleje, så jeg har masser tid til at hygge om ponyerne. Argo
og jeg får gået nogle dejlig lange ture, han er så sød og nem og trods han endnu
ikke har haft trense på, så opfører han sig pænt. Han forsøger dog ihærdigt at
imponere naboens islænderhopper når vi går forbi, de synes nu ikke han er så
lækker som han selv synes ;o) Jeg regner med at hans skal udstilles i Vestbirk,
er meget spændt på hvad dommerne synes om ham, der er sket rigtig meget det
sidste år, hvor han er vokset godt i højden, så nu håber jeg at han tager lidt i
bredden også.
|