2005:

D. 30.12.2005

Selvom vi i Østjylland, i denne omgang, slap for snestorm, så er der nu stadig kommet en del sne. I hvert fald så meget så ponyerne har sne helt op til knæene når de går i det, og så meget så jeg i går måtte opgive at komme hjemmefra, da bilen ikke kunne komme derfra. Godt Mormor og Moffe kommer og fodre om torsdagen! Men heldigvis er ponyerne jo glade for sneen. I dag har de stået på stald en times tid, for at tø op, så de ikke længere var fulde af sneknolde i hovskæget, men så havde de også travlt med at komme ud igen. Det skulle jeg ikke bryde mig om at gøre til en vane :)

Flicker med fødderne begravet i sne

D. 25.12.2005

Mine søde, betænkelige ponyer havde været på juleindkøb og købt dette fine dækken til mig i julegave. Det er Elgreco der agerer model, og det passer bare rigtig fint. Farven snyder lidt på billedet, men det er sort med guld kant og guld skrift. Derudover har jeg også fået et af de flotte shetlænderslips fra Skotland. Så nu kan vi rigtig blive smarte når vi kommer på udstilling næste år :)

Udover julegave til mig, havde hver af ponyerne købt en flaske vin til Mormor & Moffe, som er så søde til at hjælpe med at passe os!!

D. 13.12.2005

Jeg har i dag haft kameraet med op på marken til mine 6 små uldtotter. Selvom de ikke er nær så smukke som om sommeren, i deres korte skinnende pels, så har de nu en særlig charme når de er iklædt den lange vinterpels. De er alle nogle rigtige krammebamser, og vil gerne nusses, helst hele tiden faktisk. Jeg havde fornyeligt målebåndet med op og veje dem og de ligger alle på en fornuftig vægt, måske enkelte lidt til den gode side, men det er jo rart at have noget at tære på :)

Lyn-Ild har udviklet sig rigtig fint det sidste års tid og er blevet en rigtig god, og veludviklet (snart) 3-års hoppe, så hvis tiden og mit knæ er til det så kan det være at vi drager til Randers, til sommer, til kåring, så håber vi bare at tøsen falder i dommernes smag. Uanset så bliver hun i hvert fald boende hos mig. Hun hører jo til flokken nu!

Hesseldals Lyn-Ild

D. 20.11.2005

Flokken hjemme på Stutteri Porsgaard. Emilia yderst til ventsre.

Billedet er venligst udlånt af Stutteri Porsgaard ©

I går flyttede Emilia til sit nye hjem på Stutteri Porsgaard. Hun er nu 6 måneder, og klar til at undvære mor. Hun tog hele omvæltningen rigtig pænt. Kunne selvfølgelig ikke helt forstå hvorfor hun nu skulle være der, men hun er faldet fint til og er allerede blevet rigtig gode veninder med Paprika, den 1-års hoppe Trine har opstaldet. De har sovet sammen i boksen i nat, så det skal nok gå alt sammen.

Elgreco har også taget det rigtig pænt. Hun blev stående i boksen i nogle timer efter Emilia var kørt, da jeg kom derop igen var der helt ro. Hun kaldte en enkelt gang da hun blev lukket ud, men intet svar, så vidste hun jo godt hvad der var sket. Hun trængte efterhånden også til at komme af med den store baby, så hun kan komme i lidt bedre foderstand igen.

D. 13.11.2005

I dag fik de 3 sidste ponyer lov at komme hjem til stalden. Mændene er nu i træning efter sidste weekend, så det gik bare der ud af i fin stil.

Gensynsglæden var stor, og genforeningen blev fejret med fuld fart rundt på marken.
En halvdoven Lyn-Ild synes dog hurtigt at det var for hårdt, og fandt lidt bedre selskab.

"Kunne der mon falde en godbid af....?"

D. 06.11.2005

Så er første hold af ponyer flyttet ned til stalden. Jeg sad i bilen og fortalte og forklarede på bedste vis (nogle kaldte det kommanderede, men det var det ikke!) hvordan De Herrer, Far, Morfar og Lars, skulle bære sig ad med at give grimer på og trække de 4 hyppere hjem :) Det gik faktisk også ganske problemfrit. Nede på marken blev det til en ordentlig jordetur rundt på hele marken, inden de fandt et hjørne og begyndte at græsse.

De 3 tykke (hmm okay FEDE) Mentha, Flicker og Estienne måtte blive på engen en uge eller 2 endnu ingen jeg tør lukke dem ned på det nye græs, skal lige vurdere hvor meget gang der er i det inden de får lov at blive genforenet.

D. 30.10.2005

Jeg har i dag været oppe og hilse på hestene for første gang efter min operation. Dog kun siddende i bilen da jeg endnu ikke er gående, og lader til at blive en lang proces inden jeg bliver kampklar igen.

Det var nu skønt at se dem alle sammen igen, gud hvor der da er sket meget siden sidst. De er alle blevet nogle små uldtotter, og Emilia er blevet en kæmpe baby.

<< Flicker, taget inde fra bilen. Alle ponyer var søde og komme helt hen og hilse på. De er nu dejlige :)

Desuden arbejder min far, morfar & Lars på højtryk for at få vintermarken klar, så ponyerne snart kan komme ned til stalden og gå. Skønt med nogle mandfolk der gider arbejde, selvom jeg mest sidder i min seng, og absolut ikke er nogen hjælp.

D. 08.10.2005

Emilia blev besigtiget og chippet da vi var i Ebberup, og i dag kom passet. Så nu er papirerne i orden, og hun er snart klar til at flytte hjemmefra i næste måned. Bliver lidt trist, men heldigvis rejser hun jo ikke længere væk, end jeg kan komme og besøge hende. Hun skal bo på Stutteri Porsgaard ved Trine & Carsten :)

Jeg selv er sat lidt ud af spillet. Mit højre knæ driller noget og gik for 2. gang så slemt af led at jeg måtte på sygehuset og have det sat på plads i onsdag. Heldigvis skal jeg opereres på onsdag, d. 12., så bliver det forhåbentlig "Fit-For-Fight" igen.

D. 19.09.2005

I går var vi til Føl- og plageskue i Ebberup. Jeg havde Ravenna med og Trine, Stutteri Porsgaard, havde Emilia med, som vi har trænet i fællesskab.

Emilia, som ikke just viste sig fra sin mest veltrænede side, klarede sig rigtig fint i et rimelig stort hold af rigtig gode hoppeføl, og blev oprangeret som nr. 2 af 7, med 41p., samme point som fløjen, Vihrsgårdens Muri-Millie. Så både opdrætter og nye ejer var vældig godt tilfredse. Samtidig høstede hun uden for ringen mange rosende ord, fra andre udstillere og tilskuere.

Det var med mange sommerfugle i maven jeg endelig om eftermiddagen kunne trække Ravenna i ringen. Hun var kommet i et stort hold på elleve 2-årige hopper. Det var også det helt store smil der blev fundet frem da dommerne oprangerede min prinsesse på fløjen. Glæden blev bestemt ikke mindre da Jan Bjørnshøj sagde at det var en rigtig flot præstation at gå fløj i dette hold bestående af ene gode hopper. Dette vidst sig også ved pointgivningen. Ravenna opnåede 42p., det samme gjorde nr. 2, Lille Rosendals Emilie, og langt ned i rækkerne blev der uddelt røde rosetter.

I konkurrencen om BIS blev Ravenna nr. 3, slået af 2 hingste fra Stutteri Refstrup i Gadbjerg.

D. 07.09.2005

Ravenna får en velfortjent portion foder efter dagens træning

Der er kommet katalog fra Ebberup, og både Emilia og Ravenna er kommet i nogle store, tilsyneladende rigtig svære hold, med mange gode dyr. Det er svært at regne med det helt store, men vi forsætter træningen og håber på det bedste.

Der er i hvert fald ingen tvivl om at vi rigtig hygger os, Ravenna og jeg, når vi er ude at gå. Og Ravenna synes at det er skønt at det er hende der stjæler det meste af opmærksomheden lige for tiden.

D. 20.08.2005

Tilmeldingerne til føl- og plageskuet i Ebberup er sendt afsted og træningen er, som I har kunne læse, i fuld gang. Det har mest drejet sig om Emilia som jo er meldt til. Når vi nu alligevel skulle ud at køre kunne traileren jo lige så godt fyldes, så jeg har også tilmeldt Ravenna. Dels har hun jo godt af at komme ud og opleve lidt og dels er det efterhånden halvandet år siden hun sidst har været med, og der sker jo meget i udviklingen af sådan nogle ungdyr.

Hun er lige begyndt at have trense på og det går faktisk rigtig fint. Mor er meget stolt :)

D. 10.08.2005

Træningen af Emilia forsætter og hun var i går afsted for første gang uden mor, så det var en meget træt og svedig baby der kom hjem. Men hun var meget dygtig og gik pænt næsten hele vejen :)
Elgreco som er en rigtig pylre-mor, var da også noget hysterisk og havde holdt hele flokken i gang med løbeture rundt på marken, så det var nogle svedige og trætte ponyer der ventede os da vi vente tilbage fra gåturen.

Lyn-Ild var så udmattet at hun lige måtte sidde og få et hvil ;)

D. 24.07.2005

Flicker og Mentha blev i dag, ved hjælp fra de søde mennesker, Trine og Carsten, fra Stutteri Porsgaard hentet hjem. Jeg er kommet til skade med mit knæ, og derfor ½-invalid, og så er det jo skønt at kende nogle mennesker som altid står klar med en hjælpende hånd, tusind tak :)

Det er nu herligt at have alle mine tøser samlet igen, og gensynsglæden blandt hopperne var da også stor, så det blev fejret med jordeture, bukken og hvinen rundt på hele marken. Ingen tvivl om at de morede sig!

Mentha er bedækket fra d. 20/6 - 24/6

Flicker er bedækket fra d. 26/6 - 2/7

Så nu håber jeg på 2 små herlige Harald-juniors næste forår!

D. 13.07.2005

Emilia er efterhånden en stor pige, og vi, Trine og jeg, er nu så småt begyndt at træne hende i at gå pænt.

Det er planen at hun skal med til følskue i efteråret, så der skal jo gøres lidt ved det.

Billedet er fra i går, hvor vi var på skovtur. Emilia, Elgreco, Trine & jeg selv som agerer fotograf :)

D. 19.06.2005

I går blev Merry Mentha og Flicker kørt til Åle for at besøge denne flotte herre, Harald af Boest-Nørregård SH174, som står ved Merete og Erik Henriksen. Billedet blev taget ved samme lejlighed og Harald er pt. 23 år så man må da sige at han holder sig rigtig godt. Bliver spændende at se de små følbasser der forhåbentlig kommer ud af det næste sommer. Harald har for længst bevidst sin avlsværdi, bl.a. er han far til flere championhopper, så det bliver spændende hvad han kan lave på mine hopper.

D. 16.06.2005

Elgreco og Emilia blev i dag flyttet ned til de andre ponyer, så de alle er samlet i en flok...

Emilia skulle rigtig imponere, så hun var fuld af narrestreger!

Hun er en rigtig "verdens-frue", så længe mor er lige i nærheden

D. 28.05.2005

Emilia er solgt til en af mine veninder, Trine som driver Stutteri Porsgaard. Der flytter hun ud i November når hun er gammel nok til at undvære sin mor. Det er rigtig dejligt at hun netop er solgt dertil da jeg så fortsat har mulighed for at følge hendes opvækst, og jeg ved at hun får det rigtig godt blandt andre shettere. Ellers var hun nok også blevet boende hos mig :)

Mentha er i dag flyttet ned til mine 4 andre hopper. Jeg har en plan om at hun og Flicker skal af sted til hingst sammen, så det vil jo være rarest hvis de kender hinanden. De har jo alle set hinanden tidligere og det hele forløb stille og roligt.

D. 20.05.2005

Pyha den der er sket en hel masse den sidste uge. Efter jeg mistede Emil i søndags kontaktede jeg dem som ejede hans mor Elgreco af Nørvang og en anden hoppe, Merry Mentha af Nørvang, og jeg fik lov til at købe begge hopper. Så jeg har nu stadig lidt af Emil i hverdagen + jeg fik en pony fra Nørvangs M-stamme, så jeg nu har en pony fra hver af de eksisterende stammer fra Nørvang, det er jeg rigtig glad for.

Som en ekstra bonus så folede Elgreco i onsdags d. 18 et rigtig dejligt hoppeføl efter Faun af Nørvang SH314. Hun er den første som kommer til at bære mit stutterinavn og er allerede døbt Gyldenlunds Emilia. Opkaldt efter sin storebror Emil!

Jeg er kun lige startet på opdateringen, billeder mm. følger snarest!

D. 16.05.2005

Emil er nu ikke længere i blandt os, han døde i går, d. 15.05.2005 af akut-forfangenhed. Der er derfor oprettet en minde side, In Memoriam, for den dejlige dreng!

D. 08.05.2005

Emil er i dag flyttet til Staksrode, hvor han skal gå sommeren over sammen med Stutteri Porsgaards 2-årige hingsteplag, Skovvangens Dupon

Først hilsner man...

...så skal der aflægges styrkeprøve...

...stadig ikke helt enige...

... så skal der ædes !

D. 17.04.2005

Der er opdateret med billeder, rundt omkring på de forskellige sider...

Tre på stribe, Ravenna, Estienne & Emil

D. 03.04.2005

Emil og en glad og tilfreds ejer

I går var jeg til Unghesteskue i Brædstrup med Emil og Lyn-Ild. Det var en rigtig dejlig dag med strålende solskin, flotte ponyer og glade mennesker.

Begge mine ponyer kom hjem med fine resultater, så vi mener bestemt at kunne være vores indsats bekendt.

Se mere under Resultater

D. 23.03.2005

Der er blevet opdateret hos alle 5 ponyer, med deres søskende, og disses kåringsresultater. Og så er jeg i gang med at lave stamtræ på dem alle.

D.19.02.2005

Tilmeldingerne til Plageskuet i Brædstrup er nu smidt i postkassen og træningen af Emil og Lyn-Ild er så småt begyndt.

I dag er det skønt solskinsvejr, så mon ikke det bliver til en god lang gåtur med dem begge...

Desuden er linksiden blevet opdateret!

D. 24.01.2005

Jeg har nu længe overvejet hvem jeg skulle tage med til Plageskuet i Vestbirk, da det jo ikke er sjov at have to i samme hold har jeg måtte vælge enten Ravenna eller Lyn-Ild fra. Ravenna var jo med et par gange sidste år, og desuden er Lyn-Ild nok lidt mere "klar", så det bliver altså Lyn-Ild der d. 2. april drager til Brædstrup... For hun ikke skal være helt alene får hun selskab af Emil, som jeg også vil prøve at udstille bare for sjov... Så nu er vi så småt begyndt at træne lidt, men det bliver jo nok mere seriøst når vi nærmer os april...

Lidt flere snebilleder...

Ravenna: "Gir du ikk lige en mysser?"

 

Ravenna, se hvor smuk jeg er!

Lyn-Ild .oO( kommer du mon med mad?)

Emil & Lyn-Ild... Flokkens kærestepar

D.14.01.2005

Jeg er startet på at søge længere tilbage i mine hestes gener end blot 3. generation, da jeg finder det utroligt spændende og interessant at se hvad der faktisk ligger bag. Hvis nogen kender noget til nogen af de der ligger bag, eller måske endda har et billede jeg må bruge, hører jeg meget gerne fra jer! Vil også gerne vide hvilken farve de forskellige ponyer havde.

Jeg er startet på Lyn-Ild da det umiddelbart er hende jeg ved mindst om, og derfor er mest interessant for mig...

 

Line Laugesen © 2010 • Stutteri Gyldenlunden