|
2007:
16.12.2007
Så er det vist på tide med et ønske til alle om en glædelig jul og et godt og
lykkebringende nytår!
Tak for alle
lykønskningerne jeg har fået på min lille søn, Casper, det betyder utrolig
meget :o) I fredags var
han og jeg til det 2. medlemsmøde i 75 + 86- området, da der åbenbart har
været lidt utilfredshed omkring manglende orientering vedr. det første møde,
hvilket jeg jo er uforstående overfor, men nu blev der så afholdt endnu et
møde hvor vi stort set sad de samme personer som til det første. Men det var
rigtig hyggeligt, det er jo nogle skønne mennesker der er i vores område, og
alle brænder for at der skal køres nogle gode arrangementer igennem, og med
en super kontaktperson som Susanne Vihrs, så er der allerede lagt en masse
planer for det kommende år, dejligt med noget initiativ!
Jeg fik også lige de sidste
bedækningsplaner på plads ved den lejlighed, det bliver nogle rigtig
spændende føl jeg forhåbentlig får i 2009 :) |
Ravenna og Lyne i smukt klart
vintervejr, når vi nu ikke kan få sne, så må vi jo nøjes med rimfrost
|
29.11.2007
|
En lille opdatering der
ikke vedrører ponyerne :o)
Mange har jo set mig rende rundt
med mave på det sidste stykke tid, her er så hvad maven gemte.
En lille vidunderlig dreng,
født i søndags d. 25. november 2007. Trods ankomst lidt før tid vejede han
3600 g og var 52 cm lang. |
18.11.2007
I går stod den på kåringskursus
ved Jørgen Finderup. Kurset blev holdt på Hedensted og omegns rideklub, det var
jo dejlig tæt på, så jeg havde lovet at medbringe et par heste, da dagen både
skulle bestå af en teoretisk og en praktisk del. Kurset må siges at have været
en stor succes, folk kom langvejs fra for at deltage, stor ros til Susanne Vihrs
for at have fået det op at stå!
Dagen startede forholdsvis tidligt
med at få pakket bil og ponyer, og så ellers drage afsted mod Hedensted.
Ponyerne blev lukket i bokse, og vi to-benede skulle møde i cafeteriet til først
at gennemgå den teoretiske del. Jørgen fortalte og forklarede på bedste vis hvad
dommerne ligger vægt på ved en kåring mm. Jeg er sikker på at de fleste fik
noget brugbart med derfra, jeg føler mig i hvert fald godt informeret om langt
de fleste ting.
Efter frokost, skulle vi til den
praktiske del, der var i alt 6 ponyer af forskellig størrelse og kaliber, som
folk frit kunne røre ved, stille spørgsmål til osv. Sara og Camilla Porsgaard
stod for fremvisningen af mine ponyer. Alle ponyer blev mønstret, kommenteret,
bedømt og karaktergivet hver for sig. Der var uddelt skemaer så folk kunne
bedømme hver enkelt pony. Hver blev de så diskuteret, og endte ud i en endelig
"kåringsklasse". Tilslut blev de oprangeret, og set samlet, så folk kunne danne
sig det endelige indtryk. Jeg synes det var særdeles lærerigt, jeg var ikke så
aktiv i debatten, da 2 af ponyerne jo var mine, synes jeg det var svært at
skulle kommentere de andres. Det var sjovt at få andres meninger om ponyerne,
både ris og ros. En stor del var jeg enig i, men når jeg omgåes ponyerne til
hverdag, synes jeg der var nogle ting som jeg mener er omvendt for mines
vedkomne, men de skal selvfølgelig bedømmes på dagen, og jeg kunne langt hen af
vejen sagtens følge folks argumenter.
Dagen sluttede af i cafeteriet med
kaffe og kage og en sidste spørgerunde. En dejlig udbytterig dag, som gav noget
konkret information om hvordan den "perfekte pony" skal se ud, bevæge sig mm.
Der faldt i øvrigt en del
bemærkninger om mit hingstekøb, så mon ikke jeg har gjort en god handel (ikke at
jeg selv var i tvivl :o)). Argo har tydeligvis gjort indtryk på folk når han har
været i byen, dejligt med en masse positiv respons, også om min efterhånden
velvoksne mave, selvfølgelig :o)
11.11.2007
Argo har nu boet her i en
lille uges tid, og har fundet sin plads i flokken. Han er selvfølgelig, som
den yngste og sidst-ankomne, nederst i hierarkiet, men han er accepteret af
alle. Han har fået to rigtig gode veninder i Magdalena og Duchess, de tager
nogle gode løbeture rundt i folden, med masser af bukkespring og fis og
ballade, det er bare super sjovt, især når de gamle kun gider at spise.
Han er dejlig nem at håndtere, og
så er han rar, to kvaliteter jeg vægter højt ved en hingst. Jeg er sikker på
at jeg har fået mig en skøn pony, og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden
bringer os. |
Magdalena og Argo i en stille
stund |
07.11.2007
I går gik turen endnu en gang til
sjælland. Jeg har længe gerne ville finde en potentiel avlshingst, men han
skulle ikke bare være en Hr. Hvem-som-helst. Birgitte og Klaus på Stutteri
Ellinge har flere gange kombineret deres Skovlundens Afroditte med Waulkmill
Maclaren, og hver gang er der kommet et fantastisk resultat, alle kender vel
efterhånden Ellinges Aslan. Så jeg tog chancen og skrev til dem, at hvis de
nogensinde skulle finde på at sælge lillebror Ellinges Argo, så måtte de meget
gerne have mig i tankerne. I sidste uge ringede Birgitte så, at nu havde de
snakket frem og tilbage, og var blevet enige om at jeg måtte købe ham.
I går kom så den store dag, hvor
jeg skulle se det lille vidunder, og der var ingen tvivl overhovedet, han skulle
bare med hjem. Så den lille dreng er igennem en større tilvænningsperiode lige
nu. Først bliver man puttet helt alene i en trailer, så kommer man ud et vildt
fremmed sted, med vildt fremmede ponyer, og hvor er moar? Men han tager det hele
utrolig flot. Han stod inde i nat sammen med alle mine ponyer, så han lige kunne
falde til ro og se dem lidt an. Han er nu lukket på fold sammen med de to
"gamle" Elgreco og Mentha, og han går og græsser stille og roligt sammen med
dem, kun afbrudt af enkelte kald på moar. Nu skal han bare langsomt vænnes til
alle hopperne, så de kan blive en harmonisk flok, jeg synes bare at otte på én
gang var lige voldsomt nok.
Argo er købt med henblik at han
gerne skulle kåres, og virke som stutteriets fremtidige avlshingst. Han har en
rigtig fin stamtavle, som jeg tror kan blive en fornuftig kombination med det
blod som mine hopper bærer. Samtidig er han sat rigtig godt sammen, han er
utrolig venlig og samarbejdsvillig, temperamentet er i orden, og hans
udstillings resultater taler jo for sig selv! Jeg glæder mig meget til at følge
hans udvikling og selv at skulle have ham med i showringen.
05.11.2007
Trine og jeg var i går på
hingste-kig hos Stutteri Vihrsgaarden. De har set med mine øjne nogle særdeles
interessante hingste. Alle tre, Bakkens Makalu, Rosedome of Transy & Wells Royal
Rebel, kunne være hingste jeg vil benytte i fremtiden. Alle har de den rigtige
afstamning, og alle er de skønne på hver sin måde. Vi fik selvfølgelig også en
rundvisning i hoppefolden, der jo består af ene prægtige dyr, ikke noget at sige
til at de render med den ene ærespræmie efter den anden.
Bagefter kørte vi alle ud til
Stutteri Black, og hold da fast, de omgivelser de ponyer går i, dem ser man nok
ikke andre steder i Danmark. Det var nogle fantastiske folde, med den skønneste
udsigt. Karina og Johan fortalte lidt om alle ponyerne, som jo primært kommer
fra Nørvang, også her så vi nogle skønne ponyer. Johan har virkelig formået at
holde den linie som Inge også avlede. Han har kombineret med nogle gode hingste,
så der ikke er blevet afviget fra typen.
Det har virkelig været en dejlig
dag, det er skønt at komme ud og se så skønne og velplejede ponyer, og for mig
er det jo ekstra spændende, da begge stutterier kører med mange af de blodlinier
som jeg også har i min flok.
02.11.2007
Dyrlægen har været her i dag og
drægtighedsundersøge de 4 hopper der har været ved hingst. 3 ud af 4 gik med et
stort foster, så det var skønt at få konstateret. Mentha var desværre, men nok
som forventet, tom. Hun viste lidt brunst i starten af oktober, så jeg havde
opgivet håbet om at hun var i fol, men det var rart at få det bekræftet, så hun
kan komme afsted igen til foråret.
Til gengæld, kan jeg se frem til 3
skønne føllebasser efter 2 x Skovvangens Nick og 1 x Faun af Nørvang. Alle 3
hopper er er førstegangs, så det bliver rigtig spændende. Især er jeg rigtig
glad for at det lykkedes at få lille Flicker igang, i år har det været helt på
hendes betingelser, og jeg er Trine meget taknemmelig for at hun har fået sådan
en god behandling derude, det betyder bare alt!
20.10.2007
|
Så blev det den store dag,
hvor alle mine ponyer skulle samles hjemme på gården. De blev lukket direkte
på græs, og sådan noget frisk grøn græs det var bare sagen! Gensynsglæden
var stor da Flicker og Ravenna igen blev en del af flokken, så er der atter
samling på tropperne.
Diana blev afleveret hos Trine, og lukket sammen med Nick, som jo mistede
hans dejlige damer som han har gået sammen med siden slutningen af marts.
Det er altså skønt bare lige
at skulle gå ud af døren, så er der en mark med 8 dejlige vinterbamser,
sikke de har sat pels den sidste uges tid, hvor det rigtig er blevet
nattefrost.
|
Flicker, hun bliver bare skønnere
og skønnere. Nu håber jeg at det langt om længe er lykkedes at få hende i
fol. |
Min lille prinsesse, Ravenna, er
pludselig blevet en stor pige. Nu skal hun være mor til næste år |
07.10.2007
Så knokles der på med
indhegningen. Nu er alle pælene sat, så nu skal de bare lige have lidt tid
til at sætte sig, så der kan komme tråd på og ponyer i folden :o)
Det ser rigtig flot ud
foreløbigt, det har også været et stort arbejde med at trække snore, så de
står lige på række, slå dem i, så de alle er præcis 130 cm høje og ikke
mindst, så de står i vatter.
Jeg har jo grundet min
graviditet ikke kunne hjælpe særlig meget, og har mest været snor-opruller,
ølhenter, prik-tegner, så klokkerne kommer i de rigtige steder og det
kritiske øje. Der har nu ikke været noget at komme efter. |
Sidste pæl slåes i jorden |
Midtjylland
–nu er det nu!
Planlægningen af
shetlandsponyshowet til dyrskuet i Horsens starter allerede nu. Det er på tide
at vi får skabt en tradition for at vise vores skønne ponyer frem for publikum.
Vi vil derfor gerne opfordre alle der har lyst til at deltage, på enten den ene
eller anden måde, til at bringe nogle ideer på banen, så vi har noget at arbejde
videre med. Intet er for stort, småt, skørt eller tosset alt tages op til
overvejelse!
Hvis I kunne
tænke jer at deltage, og have indflydelse på hvad vi skal lave, så skal i møde
op på Bøgevangsskolen i Vejle søndag d. 28 oktober kl. 10.00.
Har dette fanget
jeres interesse, kan I henvende jer til én af nedenstående
Susanne Vihrs - tlf. 30 80 65 62
Trine Porsgaard – tlf. 22 92 54 43
Line Laugesen – tlf. 25 32 31 54
Eller
e-mail:
shetlandspony@gyldenlunden.dk
Vi håber at I vil møde talstærkt op!
03.10.2007
|
Diana, som jo er mor til
Duchess går stadig sammen med flokken af mine ponyer. Hun er i år gold, og
det har pyntet rigtig meget på hende, så Trine og jeg besluttede at vi
hellere måtte få det foreviget. Vi ville begge gerne have nogle gode
billeder af hende. Hun
er ikke særlig fotogen, og gider overhovedet ikke stille op for fotografen,
men nogle enkelte gode kom der da ud af anstrengelserne :o) |
30.09.2007
Mine to unge damer, Duchess og
Magdalena er i rivende udvikling, og jeg synes derfor at de var på tide at få
taget et par billeder af dem igen. Desværre er vejret gråt og efterårstrist, så
de blev en smule mørke.
Duchess ligner i mine øjne slet
ikke en plag på knap1½ år. Hun er stor og rigtig godt fyldt ud. Magdalena er
bare smuk som altid, hun er altså noget ganske særligt. Jeg er sikker på at de
begge har fremtiden for sig, nu skal de bare lige "sætte" sig.
Store, smukke Duchess |
Lille, dejlige Magdalena |
26.08.2007
Så er Mentha hjemme på fastlandet
igen. Hun fandt med det samme ind på sin plads i flokken, og hun havde
tydeligvis savnet Elgreco, som hun jo har gået det meste af sit liv sammen med.
Det er dejligt at have hende hjemme igen. Nu skal vi bare hygge og så skal tiden
egentlig bare gå. Alle 8 ponyer, skal hjem på gården til vinter, der mangler
bare lige den lille detalje, at der endnu ikke er sat hegn. Lars har haft travlt
på arbejde, så det kommer så snart han får lidt fritid igen. Jeg har sat
deadline til november, så der er tid at løbe på endnu. Så når de kommer herhjem,
regner jeg med at få drægtighedsundersøgt alle 4 hopper der har gået ved hingst.
Mentha skal i hvert fald, så der kan komme en afklaring på om hun skal til
Sjælland igen næste år. Alle mine bedækningsplaner afhænger sådan set af om hun
holder eller ej, så det er jeg ret spændt på.
25.08.2007
I morgen går turen til Sjælland
efter Mentha og Dana. Mentha har haft en helt normal brunst, og er blevet
bedækket perioden ud, så nu må tiden vise om hun var klar til en ifoling så
relativt kort tid efter hun mistede. Det håber jeg selvfølgelig, nu kommer hun
hjem og skal bare gå at nyde livet. Jeg glæder mig til at se hende igen, det
føles jo som evigheder siden hun blev afleveret. Det betyder dog rigtig meget at
man ved hun er i gode hænder :o) Hun vil blive scannet i løbet af efteråret, så
jeg kan få en afklaring på om hun er i fol. Der er jo ingen grund til at gå og
vente forgæves næste forår.
19.08.2007
Faun er kørt hjem til Stutteri
Nørvang igen. Det har været rigtig hyggeligt at have ham gående, han er sådan en
god dreng :o) Nu skulle han gerne have fuldført sin mission, så der forhåbentlig
kommer 2 skønne føllebasser til Trine og mig næste år. Trines 3 plage blev kørt
hjem til hende, og de fleste af mine + Diana, som Trine jo har lånt, er nu
samlet ved Inge's gamle stald på Sverrigsvej. Mentha går jo som bekendt stadig
på Sjælland og Flicker og Ravenna går stadig ved Nick. Diana bliver byttet med
mine engang ved lejlighed, det tager vi ikke så tungt, hun trives jo i flokken
af mine ponyer, dem kender hun fra sidste sommer.
Nu glæder jeg mig bare til vi får
tid til at sætte hegn herhjemme på ejendommen, så alle ponyerne kan komme
herhjem og gå i vinter.
14.08.2007
Mentha er blevet bedækket. Det var
jo ikke helt efter planen, men når hende og Maclaren nu selv har fundet ud af
det, så må det jo bare blive sådan. Havde jo regnet med at måtte vente til næste
forår, men nu må vi se om der kommer noget ud af denne relativ sene bedækning.
Så planen om at hente hende hjem er lige blevet udskudt til hun er
færdigbedækket i denne brunstperiode, så må jeg få hende scannet engang her i
efteråret for at få klaring på om hun holder. Efter en absorbering kan der jo gå
noget tid inden hoppen er klar til at blive i fol igen, men denne brunst er
kommet helt uprovokeret, så mon ikke det bare er naturen der går sin gang...
13.08.2007
Øv øv øv, jeg har lige fået en
rigtig kedelig opringning fra Pernille Sønnichsen. Mentha er blevet scannet i
dag men hun har tilsyneladende absorberet. Hun blev bedækket i maj, og har ikke
vist brunst siden da. Hun havde et par dage hvor hun opførte sig mærkeligt, det
har nok været der hun har mistet. Det betyder jo desværre at jeg ikke får
drømmeføllet næste år. Jeg valgte ikke at få hende sprøjtet i brunst nu da jeg
mener det er for sent på året. Mentha viser altid gode brunster i foråret, så
jeg valgte at vente til næste år. Det betyder så også at jeg får mulighed for at
bedække endnu en hoppe ved en af Bakkehaves skønne hingste, så der løber
selvfølgelig en masse tanker gennem hovedet lige nu, men når jeg skal afsted så
er der jo ingen grund til at køre med trailer kun halvfuld :o) Der er en masse
kombinationer jeg gerne vil prøve, men det kommer jo også an på hvordan
folingerne næste år kommer til at forløbe. Jeg må vist hellere allerede nu
begynde at overveje næste års bedækninger.
Heldigvis var Dana, Menthas
følgesvend, i fol, så turen var ikke helt forgæves. Nu glæder jeg mig bare til
at få min pige hjem igen, det er svært at undvære dem i så lang tid.
06.08.2007
En smuk og dejlig pony, inden sin
kåring |
Så er en travl
kåringsweekend overstået, at jeg ikke er tilfreds med resultatet er ikke
nogen hemmelighed. Lyne fik ikke andet end kritik af dommerne, der intet
havde tilovers for hende. Jeg er dog ikke mindre glad for min pony af den
grund, Lyne har et hjerte af guld og hun betyder præcis lige så meget for
mig som inden kåringen! Jovist er hun godt i stand, men at dommerne fik det
til at lyde som om hun er lige ved at dø, det er altså grotesk. At hun
skulle pilles helt ned til en kåring i 2.kl.b med rene 7-taller det begriber
jeg altså ikke. Der er dog ingen tvivl om at hun kommer igen.
Det jeg egentlig synes var mest
ærgerligt var at det var umuligt at finde en rød tråd i hvad det lige var
dommerne vil have. Det var vidt forskellige typer der stod med 9 i type, og
flere ponyer der ikke var korrekt gående gik med 9-taller i bevægelse... Jeg
fattede ikke ret meget! Men tillykke til dem der har opnået de resultater de
ønskede, jeg taler vist ikke kun for mig selv når jeg siger at ikke alle var
helt tilfredse...
Se mere om Lynes kåring under
resultater.
|
20.07.2007
Det har været en travl dag
idag. Lars og et par kammerater har knoklet med høet, det gør de faktisk
stadig, så det bliver en lang aften inden de når at blive færdige, men høet
ser rigtig godt ud. Og det når ind i tørvejr!
Jeg har brugt nogle timer på
engen, dels for at lukke hopperne sammen, og dels for at lære de nye hopper
at kende. Jeg synes det er vigtigt at de har en fornemmelse for hvem jeg er,
og at de stoler på mig, inden vi kaster os ud i træningen. Især Savanna og
jeg fik os en rigtig hyggestund, hvor hun stod helt salig og lod sig nusse.
Alle tre hopper virker meget fattede, situationen taget i betragtning, de
har virkelig håndteret flytningen rigtig fint. |
Sonja v.d. Ridderhof |
19.07.2007
|
Her til aften
ankom 3 stk. hollændere fra Betina Retvig, som jeg skal træne og fremstille
til kåringen i Jylland. Hopperne var trætte efter den lange køretur, men nød
at komme på græs. Nu får de lige et par dage til at falde til ro, så må vi
hellere komme i gang med træningen, der er jo ikke længe til kåringen nu.
Fra venstre ses Vera, Sonja og Savanna.
På den anden side af hegnet kigger de andre ponyer interesserede på. Når der
er faldet ro over dem, bliver de alle lukket sammen. |
Det er da ikke
værst at være mand i dette selskab...?
Faun med sine 2 koner, Diana til
venstre og Lyne til højre |
|
12.07.2007
I går var det atter "Store heste
flytte dag". Faun med hans to damer, Lyne og Diana, skulle til Juelsminde på lidt
mere græs og Elgreco og Estienne skulle på engen ned til børnehaven. Endvidere
skulle Flicker og Diana have været scannet men måtte desværre aflyses da
flytningen ikke gik helt så nemt som vi havde håbet. Diana er en lidt besværlig
dame at have med at gøre, det var også hende der var skyld i alt postyret. Hun
er ret reserveret, og da hun oven i købet havde smidt sin grime, så det noget
nær håbløst ud at fange hende. Selv efter Faun og Lyne var læsset i traileren
var situationen håbløs, og med regnen silende ned måtte vi opgive. 0-1 til
Diana, ØV!
Faun og Lyne blev kørt på plads og
ligeledes Elgreco og Estienne. En ny plan måttes lægges for Diana. Vi fik
allieret os med 2 mænd, en traktor og kreaturvogn. Det lykkedes os på den måde
at jage hende op i vognen og hun måtte se sig slået. Hun var nu også meget
tilfreds med gensynet med Faun og Lyne, så måske vi er tilgivet :)
Trine og jeg håber at kunne få en
ny tid til scanning af de to hopper i næste uge i stedet, så det går nok alt
sammen.
Lige et par billeder af Faun og
Lyne taget i dag, jeg glæder mig meget til at se hvad der kommer ud af denne
kombination, et skimmel hoppeføl står selvfølgelig øverst på ønskesedlen :)
Den smukke, smukke dreng |
En blommet Lyn-Ild, med masser af
krop |
30.06.2007
Det er ikke rigtig fordi der sker
så meget med 2 hopper jeg har gående hjemme endnu, fordi jeg troede de skulle
have føl. De er nu begge gået over deres termin, så selvom Estienne ligner en
der skal have føl, så må jeg vel bare indse at hun har haft det lidt for godt
:o) Så nu er det besluttet at de bliver kørt på sommergræs ned til de små i uge
28, hvor jeg har ferie, så vi kan få sået græs i det sidste stykke som de går
på.
Det er selvfølgelig smadder
ærgerligt at der ikke kommer nogen føl i år, men med chance for 4 næste år, så
er det nok godt nok. Så slipper jeg for at sælge nogen fra i år jo :o)
Der er desuden bestilt tid til
scanning af Flicker d. 11 juli. Hun går jo stadig ude ved Nick og har ikke vist
tegn på brunst siden d. 12. maj hvor hun blev bedækket en enkelt gang ved hånd,
ellers har Nick selv klaret resten. Så når nu Trine havde en hoppe der skulle
undersøges, så synes jeg lige at jeg vil benytte lejligheden til at få Flicker
undersøgt også. Jeg er meget spændt på resultatet da hun jo har snydt et par
gange nu.
28.06.2007
Så er Lyne meldt til kåringen. Det
er altså med lidt kriller i maven, det er jo første gang at jeg skal have en af
mine egne til kåring, så selvom jeg efterhånden er garvet, så er det nu noget
særligt når det er min pony der skal bedømmes. Jeg glæder mig og håber på et
fornuftigt resultat :o) Desværre var hendes papirer ikke nået at gå i orden, så ejercertifikatet ligger stadig på landskontoret, som forstående nok har rygende
travlt i denne tid, håber at tilmeldingen alligevel kan accepteres. Hun ser ret
fin ud i år, hvor hun har gået på lidt mindre græs og sammen med Faun, hvilket
har medført at hun ikke er så tyk som hun plejer på denne årstid.
26.05.2007
I går var jeg et smut ude ved
Trine, hun vil gerne have stylet Nick lidt, så vi kunne tage nogle fine
opstillingsbilleder af ham, og resultatet blev faktisk ganske godt. Jeg synes jo
han er en dejlig lille basse. Han er far til Duchess, og forhåbentligt får jeg
endnu 2 føl efter ham næste år. Ravenna og Flicker er i hvert fald begge rigtig
glade for ham, og de hygger sig rigtig sammen alle 3.
|
|
Sidste lørdag stod den på
hingstekåring. En lang, men bestemt en hyggelig dag. Jeg synes dog at dommerne
var alt for gode af sig, alt for mange hingste med alvorlige fejl fik en kåring.
Rigtig, rigtig ærgeligt at den hårde linie ikke blev holdt. Jeg frygter at det
medfører endnu flere der næste år vil forsøge at stille deres knap så gode
hingste til en kåring i håb om en godkendelse. Mener bestemt ikke det er i den
retning vi skal, der er rigelig med hingste i DK, så det burde være muligt kun
at bruge dem der kan videreføre noget godt. Det bedste hold var, som jeg så det,
veteranholdet, sikke et par pragtfulde hingste. Gamle Miro af Nørvang, gjorde
det bare super godt, stort tillykke til Merete og Erik Henriksen, med den flotte
kåring!
Jeg føler jeg bliver nød til at
kommentere "sagen" om Maclaren idet jeg jo har en hoppe derovre til bedækning
netop i disse dage. Synes det er synd og en skam med al den sladder der løb
rundt efter Pernille og Troels havde forladt pladsen, og jeg kan kun bakke dem
op i deres beslutning, om at trække ham. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at
Waulkmill Maclaren ER Waulkmill Maclaren, forsvunden chip eller ej. Læs Pernille
og Troels' egen beretning her:
http://www.shetlandpony.dk/waulkmill_maclaren_i_fredericia.htm
Jeg er både glad og stolt over at
Mentha i dag går lukket sammen med den prægtige herre, og jeg glæder mig til mit
føl efter ham næste år.
23.05.2007
Mentha er gået i brunst, sikke en
dejlig fødselsdagsgave hun ville give mig. Og det passede jo perfekt netop som
hun er lukket sammen med Maclaren.
18.05.2007
Jeg skabte kontakten til fotograf
Trine Christensen, og lokkede hende til Unghesteskuet i Skanderborg. Hun tager
nogle rigtig gode billeder. Er ked af at jeg ikke fik taget opstillingsbilleder
af hende af mine ponyer. Hun har dog fanget disse 2 skønne billeder af mine
dejlige piger. Håber bestemt at hun har lyst til at komme til Skanderborg igen.
Se evt.
www.trine-christensen.dk
13.05.2007
Pyha en lang dag. Dagen startede
meget tidligt, med at Sara og jeg læssede Dana med føl og Mentha i traileren, og
drog ud på den lange tur helt til Hørsholm. Allerede sidste år reserverede jeg 2
bedækninger ved pragtfulde Waulkmill Maclaren, så vi har lige siden glædet os
til at hopperne skulle derover, og nu var det endelig nu.
Maclaren skal til kåring i næste
weekend, så hopperne blev indlogeret i bokse, og må pænt vente til han kommer
hjem derfra. Vi fik den helt store rundtur af Pernille og Troels, og sikke nogle
skønne ponyer de har. Jeg synes tydeligt man kan se at de er kritiske i valg af
avlsdyr, og at alle deres dyr stammer fra Skotland er jo blot et plus i mine
øjne.
Efter rundvisning, en bid brød og
en masse hestesnak var det tid til at drage mod fastlandet igen. Der var endnu
en opgave der skulle klares idet jeg havde aftalt med Trine at køre hendes
ungdyr ned på engen til mine to 1-års piger. De blev glade for lidt selskab, så
nu går de 5 unge hopper i børnehaven, styret af Emilia som er ældst med sine 2
år :)
09.05.2007
I dag er det Elgrecos fødselsdag
hurra hurra hurraa. 10 år gammel, det er ikke til at fatte. Sådan en rund
fødselsdag skal jo fejres. Så Elgreco havde bestilt hendes livret, varm mash med
gulerødder til hende, Mentha og Estienne :)
Fødselaren, Estienne & Mentha |
Mums hvor er det lækkert... |
04.05.2007
Det er alt for varmt for de kære
ponyer det her vejr. Det er kun til at ligge og dovne i, så det gør de så. Lyne
og Diana nyder de har fået en mand til at tage vagtposten :)
01.05.2007
Så er Lyne i brunst, og hun er
tydeligvis ikke jomfru mere ;) Så nu må vi se om hun holder allerede første
gang. Dette føl er jeg vildt spændt på da det har været planlagt lige siden jeg
fik Lyne, da var hun bare 1 år.
Hverken Flicker eller Ravenna er
kommet i brunst igen, så det ser ud som om ham Nick har gjort sit arbejde. Jeg
er meget spændt på Flicker, hun har jo snydt to gange, men har heller aldrig
gået i stod med hingsten. Jeg håber og krydser fingre for at det lykkedes denne
gang. Heldigvis har de jo fået lov til at blive gående sammen med ham hele
sommeren, så der skulle være rig mulighed for at se om hun løber om.
29.04.2007
Klargørings og mønstrings kursus,
og en masse hestekiggeri hos Rikke. Det var en rigtig hyggelig dag, med en masse
ponysnak, og jeg synes jo det er noget helt særligt at møde alle de gamle ponyer
igen. Især gamle Tulle-tøsen, alias Rusticana, som jo er min pige :) Hun er nu
26 år og højgravid, hun har altså gjort det fremragende.
Vi fik læsset
Faun i traileren, hvilket gik helt smertefrit, og trillede hjemad igen. Han
stod pænt hele vejen, og det gik rigtig fint med at sætte ham sammen med
hopperne. Lyne som jo aldrig har prøvet det før vidste ikke helt hvordan hun
skulle reagere, men vidste alligevel interesse for ham. |
Faun, Lyne & Diana
Foto: Camilla Porsgaard © |
Chastine og Duchess
Foto: Camilla Porsgaard © |
Når vi nu havde
traileren spændt på så lokkede jeg lige de andre til at hjælpe med at flytte
Duchess og Maggie på engen. De er jo blevet helt forladt nu hvor de voksne
er taget på herrebesøg rundt omkring. Det går bare rigtig fint med de to, de
hygger sig rigtigt, men savner nu nok alligevel de andre en smule. Chastine
og Mille var med hele dagen og Chastine klarede lige at læsse, aflæsse og
trække Duchess på græs. Det var bare sejt! |
28.04.2007
Det lykkedes os at overholde vores
deadline og få folden i Stouby færdig til tiden. Så i dag blev den taget i brug.
Diana og Lyne blev kørt derned hertil aften, så de lige kunne nå at lære de nye
omgivelser at kende inden de i morgen får selskab at Faun.
25.04.2007
Ingen af mine hopper er tydeligt
drægtige, det undrer mig lidt, men jeg synes ikke jeg vil have en dyrlæge til at
undersøge dem når de er så langt henne... hvis de da holder. Så jeg besluttede
at jeg vil prøve den alternative metode, med at holde en blyant over krydset på
dem. Alle tre hopper herhjemme blev testet, så havde jeg jo Mentha, som ikke er
i fol at sammenligne med.
Resultatet blev således:
- Mentha: Ikke i fol
- Elgreco: Hingsteføl
- Estienne: Hoppeføl
Estiennes resultat var lidt svær
at tyde, men lignede ikke rigtig nogen af de andre, så nu må vi se om spådommen
holder stik :)
Ravenna viste i øvrigt ikke brunst
i weekenden, så hvis hun har planer om at holde hele vejen så får jeg føl i slut
februar / start marts næste år! Ham Nick han kan sit kram ;) Bliver spændende om
Flicker også kan holde så tidligt...
Vi måtte i går flytte lidt rundt
på hestene hjemme hos Trine, alt sammen pga. af Flicker. Vi var bange for at
græsset på engen var for meget for hende. Hun var blevet en lille smule halt på
det ene forben og der var jo ingen grund til at tage nogen chancer, så de 3 kom
hjem og nogle af Trines ungdyr fik engen i stedet. Nu hvor Flicker er kommet
hjem tror jeg at det kan klares med et besøg af en smed, men også hellere det
end begyndende forfangenhed, som vi frygtede.
22.04.2007
Så er det vist på tide med en
opdatering igen! Der er sket en del siden sidst.
Både Flicker og Ravenna er blevet
bedækket. Ravenna skulle vise brunst igen i denne weekend hvis hun ikke holder
og Flicker i næste. Jeg var i går et kort smut nede og besøge dem, sammen med
Trine, og der viste Ravenna ingenting. De hygger sig bare sammen de tre, det er
rigtig dejligt at se, hvor harmonisk en lille flok de hurtigt blev.
2. påskedag blev herhjemme en travl
arbejdsdag. Der skulle sås græs i vores jord, så hestene må nøjes med et lille
stykke. Jeg har kun 3 gående, så det går nok. Mentha måtte jeg uplanlagt hente
hjem. Efter hun var blevet genforenet med hendes datter blev hun så strid
overfor de andre, at jeg synes det var synd. Så hun kom herhjem og gå sammen med
Elgreco og Estienne. Det var lidt noget bøvl, men nu er der da ro i begge lejre,
og Lyne nyder at hun kan kommandere lidt rundt med de 2 små :) Det er første
gang hun er den ældste jo.
Billeder fra store arbejdsdag:
Først skal der harves...
|
...så skal der sås...
|
...og til sidst tromles.. |
Færdig! |
Idag skal vi til Stouby, hvor vi
har lejet et stykke jord og sætte hegn. Der skal Lyne ned at gå sammen med
Trines lånehoppe Diana og Faun, som vi har lånt i fællesskab. Det skulle meget
gerne stå færdig i næste weekend, så vi kan tage Faun med hjem oppe fra Rikke,
når vi nu alligevel skal derop til klargøringskursus.
01.04.2007
Igår pakkede Trine og jeg bil og
trailer og kørte til Skanderborg Unghesteskue. Jeg havde meldt mine to 1-års
hopper til, så de begge fik en god oplevelse af at være i byen, nu hvor de havde
hinanden at støtte sig til. De var rigtig søde begge to. Duchess den mest
eksemplariske, blev nok afsløret at det var hende jeg hjemmefra havde lagt mest
arbejde i, da hun er den største, stærkeste og dermed også den der kunne blive
svær at have med at gøre. Men hun var bare så sød og blid, dejligt når
forarbejdet virker. Magdalena var lidt en bølle, men ikke værre end hun fik en
fornuftigt fremvisning også.
Det var en rigtig hyggelig dag,
velarrangeret arrangement som det plejer at være. Gode store hold, og
generelt gode kvalitets ponyer.
Se mere under
resultater
Derudover benyttede vi lige
lejligheden, når vi nu havde traileren spændt for til at hente Flicker og
Ravenna og køre dem ud til Trine. De blev lukket i stod med Skovvangens Nick.
Han er virkelig en ægte gentleman. Ingen af hopperne er i brunst, så han snuste
lidt og alle tre spillede op, men der blev hurtigt ro. Det er altså skønt med
sådan en hingst der opfører sig så pænt overfor damerne.
Jeg blev positiv overrasket over
Flicker, hvor meget interesse hun viste for ham, måske dette bare er den rette
måde for hende.
Alle 3 hilser pænt på hinanden |
Nick gør sig til for damerne |
Jeg var et smut ude og besøge mine
piger der er kommet på herrebesøg, skulle lige aflevere noget foder, og så fik
alle 3 lige en ormekur, så de er renset inden de i næste uge skal på Trine og
Carsten's eng. Det går simpelthen over alt forventning. De hygger sig rigtig
sammen. Ravenna er allerede begyndt at vise en smule brunst, så måske jeg får et
tidligt føl næste år.
One big happy family
25.02.2007
Det bedste efter en hel dag på
folden med sne, smat og pløre er altså at komme ind i en dejlig varm, ny-udmuget
boks til en omgang frisklavet varm mash. Det er virkelig noget de sætter pris på
de kære ponyer, de er alle helt vilde med mash'en.
Mash er med desuden med at at
forebygge og behandle kolik. Fodres der med mash mindst én gang om ugen
understøttes tarmaktiviteten og stofskiftet. Yderligere giver mash'en en
skinnende hårglans.
Maggie og Duchess nyder maden |
Elgreco hun smasker så hun har det i hele hovedet bagefter |
Jeg er nu helt sikker på hvordan
bedækningerne i år kommer til at forløbe, da der er bestilt plads hos hingstene
ved de forskellige hingsteholdere. Flicker og Ravenna rejser allerede i sidste
weekend af marts ud til Skovvangens Nick, det er i håb om at Flicker er faldet
på plads og til ro, inden hendes brunster rigtig starter. Skulle der komme nogle
tidlige føl, så klarer vi nok også det. Faun af Nørvang har jeg fået lov at låne
ned et par måneder til at gå sammen med Lyn-Ild, han kommer i løbet af april. Jeg glæder mig til at få besøg
af ham, han er jo "min" gamle hingst fra min tid på Nørvang. Mentha rejser
forhåbentlig i starten af maj den lange tur til sjælland for at besøge Maclaren.
Jeg mener at have fundet nogle rigtig gode kombinationer og glæder mig allerede
til resultaterne :)
Hjemmesiden er stort set oppe at
køre igen, mangler nu kun enkelte ting...
23.02.2007
Så skal jeg ellers lige love for
at der kom sne til Barrit. Jeg måtte opgive at komme på arbejde i dag, så begav
mig istedet ud i vinter vejret og knipsede nogle billeder
Drille, Drille... Magdalena & Estienne
|
Duchess graver i sneen
|
En
forblæst Elgreco
|
Duchess, hvem sagde æsel...?
|
|
|
Så
er det nu bedre med en morfar på sofaen |
17.02.2007
Der er nu opdateret yderligere, så
alle siderne skulle snart køre igen. Jeg satser på at bliver færdig i løbet af
weekenden :)
11.02.2007
Hjemmesiden har fået helt nyt
look. Jeg havde efterhånden har den blå i nogle år, og synes den trængte til at
blive genopfrisket lidt. Jeg arbejder hårdt på at få lagt alle siderne ud, det
tager lang tid, men de skal nok komme efterhånden!
03.02.2007
I skal da lige se hvor fint vi har fået os indrettet på Fredenslyst. Den gamle svinestald var lige til at gå til, perfekt designet til
sådan nogle små nogle som os :)
Maggie & Duchess på den ene side |
og Estienne & Elgreco (som altså spiser når
der bliver serveret) overfor |
Det er planen at den gamle ko-stald skal have taget alt
det gamle inventar ned, og så skal der mures bokse op i den. Den er også meget
større, så der kan være plads til mange flere ponyer ;)
25.01.2007
Der var i 75 og 86-området arrangeret
foderkursus på Blue Hors. Det fandt sted d. 21, og det var rigtig sjovt at
se deres stalde igen. Der var da et par stykker imellem jeg gerne vil have
med hjem ;) Efter rundvisning kørte vi hjem
til berideren Jørgen, hvor han fortalte lidt omkring fodring af ungheste. Er
der noget man aldrig kan blive færdig med at lære mere om, så må det da være
fodring af heste.
Billedet er af Blue Hors Matiné, som jo er en rigtig
verdens stjerne. Hun har vist også tillagt sig lidt stjernenykker, hun gad i
hvert fald ikke vende sig om og hilse på os. Alligevel lidt sjovt at se
hende i hjemlige omgivelser, hvor hun ikke er sådan stylet op. |
|
13.01.2007
Der var i går medlemsmøde i 75 og 86 området, og der kom
en masse spændende ideer på bordet. Der skal nok blive mange gode aktiviteter,
så der kan begynde at ske lidt her i området også. Jeg meldte mig til
foderkursus på Blue Hors d. 21. Jeg er sikker på at det bliver rigtig lærerigt,
og så bliver det interessant at se staldene derude igen, det er efterhånden
nogen år siden jeg sidst har været derude.
Jeg har i dag været ude at gå nogle gode lange ture,
først med Duchess og siden med Maggie, så jeg håber de begge bliver klar til
unghesteskuet i Skanderborg d. 31. marts.
08.01.2007
Så kom vi endelig online på Fredenslyst, så I kan nu
igen forvente regelmæssige opdateringer herfra :) Og så lige lidt forsinket
glædelig jul og godt nytår!
Fredenslyst d. 08.01.2007 i regnvejr
07.01.2007
Et billede af Juelsminde afdelingen, Ravenna, Flicker,
Mentha & Lyne. Det er de ponyer der til foråret skal afsted til hingst, det
bliver spændene, kun Mentha har før haft føl. Dog bliver Menthas føl jo
ikke mindre spændene af den grund, taget i betragtning at hun skal bedækkes ved
den legendariske Waulkmill Maclaren. Mht. til Flicker som nu er løbet om 2
gange, så bliver hun i år fodret med karotin-terninger fra Salvana, som skulle
være frugtbarhedsfremmende. Samtidig bliver hun sat i stod med hingsten sammen
med Ravenna, i håb om at hun stresser mindre. Trine har været så sød at sige at
de kan blive gående lige så længe som Flicker har brug for, håber virkelig at
det giver gevinst denne gang, hvor betingelserne bliver lidt anderledes.
|